Cirkusrevyen 2022 kigger tilbage på det forgangne år med stærk satire og underholdning i særklasse. Oplev bl.a. Merete Mærkedahls parodi på statsministeren, Pernille Schrøder som Pia Kjærsgaard samt Niels Olsen, Henrik Lykkegaard og Carsten Svendsen som tre ivrige cykelryttere, der 'fylder hele vejen'. Cirkusrevyen er et festfyrværkeri af skarpe og sjove tekster, flotte dansenumre og et velspillende husorkester. Årets revy afsluttes med en smuk hyldest til Lisbet Dahl, der for sidste gang har instrueret revyen i teltet.