Walter Huston, far til John og farfar til Anjelica Huston, og en af sin tids største karakterskuespillere, er en fremragende Abraham Lincoln i denne historisk korrekte, men også ind i mellem lidt stillestående filmbiografi om den berømte præsident. Alene for skuespillet er filmen seværdig, selv om det er indlysende, at instruktøren D.W. Griffith fejrede sine største triumfer i stumfilmsperioden, hvor replikkerne ikke, som her, stod i vejen for hans billedmageri.