Det er ni år siden, at vi sidst så forfatteren Jesse og miljøaktivisten Celine. I mellemtiden er de rundet de 40 år, blevet gift og har fået tvillinger. Forholdets udfordringer bliver tydelige under en lang sommerferie i Grækenland, hvor Jesse og Celines venner forærer dem en overnatning på et luksushotel. Den romantiske nat udarter sig til en turbulent udveksling af meninger og følelser.