Motorcykelbetjent Søren Peter Jørgensen rykker ud til en alvorlig anmeldelse på Sydsjælland: En ung mand går rundt med en stor kniv på en campingplads, og det gør folk urolige. Søren Peter Jørgensen tager ud for at finde manden, inden han eventuelt gør skade på andre - eller sig selv. På en kørende patrulje må betjent Kenneth Thorsen give en lastbilchauffør en bøde på 38.000 kroner. Chaufføren kan ikke finde sin vognmandstilladelse og har samtidig overtrådt sine køre- og hviletider. I Kalundborg afholder SKAT sammen med kommunen en kontrol af bygningsarbejdere på et olieraffinaderi. Målet er at finde dem, der begår socialt bedrageri og skatteunddragelse.